22. nov. 2015

QUEEN MACHINE

Jysk Musikteater november 2015

Hvis nogen var i tvivl om, hvem der regerer på Queen-tronen fik vi beviset i Jysk Musikteater til KFUM-koncerten med Queen Machine.
Fra første fløjt var den fyldte sal med bandet - og man fornemmede, at alle havde besluttet sig til, at 'det her skal være en fest' - og det blev det.

Bandet leverede en serie af Queens største hits i overlegen stil. Vi har tydeligvis med et sammentømret band at gøre, der har styr på virkemidlerne. Specielt bandets 1. guitarist Peter Møller Jeppesen leverede en sublim præstation, der ikke lader Brian May noget tilbage.








11. nov. 2015

WALTER TROUT I SILKEBORG

Kæmpen er tilbage - Walter Trout i Kedelhuset Papirfabrikken i Silkeborg 10. november

Blueslegenden Walter Trout er tilbage efter en levertransplantation, som har været en hård omgang at komme igennem. Nu kalder landevejen igen, og dén førte forbi Kedelhuset og bSharp, så vi igen kunne byde velkommen til Walter Trout.
Og Lad det være sagt med det samme: ’Det holder’
Det var rart at se, at kiloene var tilbage på sidebenene og Stratocasteren skreg som i velmagtsdagene.
Propfyldt Kedelhus (mere end 400 betalende) sikrede den lokale bluesforening bSharp en solid succes - og lidt på kistebunden.







1. nov. 2015

BOLLYWOOD på Off the Record

Der var udsolgt til sidste plads i den lille teatersal på Svalegange torsdag den 29. oktober, da ’Off The Record’ var omdannet til et veritabelt indisk Bollywoodlandskab.

Bollywood er kælenavnet for den del af den indiske filmindustri, der er hindi-sproget og har hjemsted i Mumbai. Den er samtidig betegnelse for den showprægede dansestil af samme navn, som mange har set filmen ’Slumdog Millionaire’ hvor fantastiske danseoptrin, pludselig dukker op af ingenting midt i filmens handling.

Øvede som professionalle dansere væltede salen med fantastiske optrin, der i humor og elegance sætter dansk folkedans lidt i perspektiv, idet de ikke går af vejen for at blande helt nutidige dansetrends ind i de ældgamle traditioner.

Se flere billeder her: http://spotted.stiften.dk/gallerier/bollywood-dans-pa-off-the-record#